
Alle
63 pladser var fuldt
besat da TAWØL fredag den 9. december 2005 holdt
smagsaften med 9 udvalgte danske julebryg. Stemningen var
god - ikke mindst efterhånden som smagningen af de gode
bryg skred frem. Slaget gang blev ledt af en veloplagt og
humoristisk ceremonister, Kristian Pihl Lorentzen, medens
de to "øl-eksperter" Klavs Hornum og Peter
Baggerman på vanlig kyndig vis præsentere de udvalgte
"julegodter". I pausen blev nydt en lille
juleplatte - dertil X-mas juleøl.
Referat 2:
Det blev en himmelsk aften!
Der var julelys i øjnene af de
63 TAWØL’er
der deltog fredag den 9. december i årets julesmagning.
Forventningerne var høje, og vel ikke uden grund: Programmet
stod på smagning af 8 forskellige juleøl fra udelukkende
danske mikrobryggerier. Med
udvidede anstrengelser af de to Klavs Hornum og Peter Baggerman
lykkedes at fremskaffe hele 9 af slagsen. Peter havde nemlig været
en tur forbi Refsvindinge Bryggeri på Fyn. Dette lille
bryggeri, kendt for sin Ale No.16, brygger nemlig kun deres
Julehyg til lokalområdet. De bliver revet væk ved bryggeridøren,
inden der over hovedet kan blive tale om eksport til det fjerne
Jylland. Kassen blev afhentet ugen inden julesmagningen, og det
var faderen (3. generation) til den nuværende brygger (4.
generation) John Rasmussen der overrak kassen med 80 grader
varmt øl. Lige ud fra pasteuriseringsskabet. Hjemkommet til Ans
var flaskerne stadig lune.
Tilbage til den 9. december. Sædvanligvis præsenterede ceremonimester Kristian aftens slagplan. Resfindinge Julehyg var den første øl der kom på boret, præsenteret af Peter. Klavs beskrev den efterfølgende øl, en stærk julesag fra Herslev Bryghus. Økologiske Santa C fra Ørbæk blev den tredje og Julefabelen fra Holstebro den fjerde.
Efter de første fire øl, blev der serveret en dejlig juleplatte, med rugbrød og varme flyttes. For at der ikke gå skulle gå for meget juleøl-snobberi i det, blev der serveret en Ceres X-mas på dåse, deglig kold, så den vamle sødme blev nedtonet. ”Så kom vi da ned på jorden igen venner.”
Smagningen fortsat under munter snak, med de sidste 5 øl.
Gæstepræsentatoren Tim Pedersen, præsenterede William Frank’s Orange Blossom fra Grauballe Bryghus. Klavs og Peter præsenterede de sidste fire øl på skift Med Raasted’s og Brøckhouse’ som to meget tydelige sværvægtere. Brøckhouse er jo en gammel kending, hvorimod juleøllen fra Raasted er ny, idet bryggeriet er meget ny. Dem som har smagt Søslam fra Ans Bryghus, nikkede genkendende til både duft og smagsnuancer. Søslam’et er brygget siden 2004 og denne nye fantastiske juleøl fra Raasted ligger forbavsende tæt på. Klavs kunne røbe at den unge ejer og brygmester fra Raasted komme til TAWØL’s næste årsmøde den 20. januar 2006. Det bliver således både til foredrag og smagning med høj entusiasme.
Det var dog ikke alle øl som de smagende deltagere nikkede smilende til. Stor var skuffelsen da man smagte på Wintercoats Yuleale. Der var ingen tvivl: denne øl var inficeret med en bakterie under brygning eller gæring, den var simpelthen blevet sur. Mon ikke den vil havde fået nogle flere stemmer hvis vi havde fået fat i en sending fra et andet bryg. Hvis det kan lade sig gøre, vil vi prøve at skaffe øllet til årsmødet.
Alt i alt blev det en fantastisk vellykket arrangement. Der er sikkert mange der ser frem til den næste jul. Julesmagning i TAWØL er vel for mange julens højdepunkt. Det vil dog være for optimistisk at flytte arrangementet til den 24. december. Der venter vi med at pr. år endnu!
Programmet med aftenens afstemning for årets bedste juleøl, blev som følgende:
