- TAWØL - Nyhedsbrev nr. 8
- april 2005
-
- TAWØL
står stærkt
- Der
er næppe mange foreninger eller laug i vort land, der kan måle
sig med den gigantiske succes, som TAWØL har fået siden
starten i januar 2002. Her i foråret 2005 – godt 2 år
efter starten – kan vi bryste os med at have 279
registrerede medlemmer.– og det stiger fortsat støt og
roligt. Hvem troede ved laugets start på, at så mange ville
slutte op om den geniale ide med at fremme kendskabet til og
nydelsen af øl og whisky af høj kvalitet? Men nu er det i
hvert fald en realitet. TAWØL har vist sit værd som en laug,
der sprudler af engagement og aktivitet. Tænk blot på de
mange gæve håndbryggere, der udfolder deres ypperste
bryggerevner i Ans Bryghus hver eneste weekend. Og den massive
deltagelse i laugets arrangementer taler for sig selv. For TAWØL
er der kun en vej tilbage – og det er FREMAD!
- -------------oooooo------------
-
- Synlige
beviser på TAWØL-medlemskabet
- TAWØL’s
bestyrelse har drøftet, hvordan vi indføre nogle synlige
tiltag, der kan bidrage til at styrke det i forvejen gode
sammenhold i lauget. Resultatet er blevet, at alle medlemmer,
som har betalt kontingentet for 2005 får udleveret en pin-nål
(til jakken/trøjen) med TAWØL’s flotte logo. Det er
tanken, at alle medlemmer ved deltagelse i arrangementer bærer
nålen som deres
synlige bevis på medlemskabet.
- Som
et andet led i forkælelse af medlemmerne udleveres et
gedigent smagsglas med TAWØL logoet. Glasset udleveres
ligeledes i forsommeren 2005 til alle medlemmer, der har
indbetalt årskontingentet for 2005. Tanken er, at TAWØL
glasset kan medbringes til ølmesser, whiskymesser,
smagsaftener, besøg mv., hvor der er grund til at vise
synlighed for vort succesfulde laug. Bestyrelsen vil desuden sørge
for, at der bliver mulighed for at købe flere TAWØL
smagsglas til en rimelig pris. Lad os ikke sætte TAWØL’s
lys under en skæppe.
- -------------oooooo------------
-
- Endnu
et fantastisk årsmøde!
-
-
Efter
årsmøde 2004, var der ingen tvivl om at der skulle større
lokaler til. Det var trængt i 2004 i de ellers udmærkede
selskabslokaler hos Kaj Jacobsen. TAWØL’s medlemstal er
steget betydeligt i løbet af det forgangene år. Med mere end
250 medlemmer kunne det komme til at knibe med pladsen, selv på
Ans Kro, hvis hele medlemsskaren mødte op.
Så galt gik det dog ikke.
- Fredagaften
den 21. januar 2005, traditionstro den tredje fredag i januar,
blev dørene slået op for den store sal på Ans Kro. Bordene
var pænt dækket op med de nødvendige smagsglas til aftenens
program, og fadølshanen var åben. Fadøllet fra Ans Bryghus
flød ud af hanerne, straks da de første medlemmer mødte
frem. Ans Bryghus bød på to forskellige øl, Bølle Bock, sølvvinderen
fra 2004 håndbryggerkåring og MoTiBe, en dejlig mørk, lidt
sødlig ale brygget af Morten, Tim og Bent.
- I
alt 99 medlemmer mødte frem og generalforsamlingen var det første
punkt på programmet. En
munter formandens beretning, et godkendt regnskab, og et
problemfrit bestyrelsesvalg. Ja, de kørte gladt og fint, tog
ikke mere end en halv time og så var det ”pjat” overstået.
Det skal nævnes at Bent Nielsen på forhånd havde takket nej
til genvalg. Morten Lindgaard blev valgt ind som arbejdende
suppleant. Resten af bestyrelsen, inklusive suppleanter,
revisorer, og alt det løse, modtog genvalg under store
klapsalver.
- Næste
punkt på programmet var ”Udnævnelse af årets TAWØL’er”.
Oldermanden overraskede dog ved først at takke Bent Nielsen
med en flaske god whisky for hans bestyrelsesarbejde i de
sidste to år. Også Peter Baggerman blev takket med nogle
gode amerikanske øl for hans store indsats ved Ans Bryghus
samt rollen som webmaster for www.tawoel.dk.
- Under
præsentationen af årets TAWØL’er for 2004, nævnte
Oldermand Torben Nielsen at det ikke er en selvfølge, at
denne erkendelse pr. automatik bliver uddelt hvert år. Nej,
det er kun når der er en person som året igennem har ydet en
ekstra indsats for lauget. Og det var tilfaldet i 2004. Andy Hørby
Pedersen blev udnævnt og fik den ærefulde titel som årets
TAWØL’er 2004. Andy har som skaffer og ”lagerforvalter”
ved Ans Bryghus virkelig gjort en indsats for at holde styr på
humle, malt og gær. Og det er ikke en nem opgave, når 50
ivrige håndbrygger tager fra. Da Andy ikke kunne være til
stede, modtog formanden for Ans Bryghus, Peter Baggerman, imod
det flotte diplom.
- Peder
Hermansen fra Baggårdens Bryghus holdt et fremragende
foredrag omkring bryggeriet, og at være lige pludselig selvstændig
som bryggeridirektør, ølsælger, ølkusk, kapselpåsætter,
etc. etc. Forsamlingen smagte på to øl fra bryggeriet:
Blondie og Juleporter. Den sidste blev rost af
vice-oldermanden som nok en af de bedste portere i Danmark.
Med tilsat kaffe er denne øl enestående.
- Pausen
bød på et veltrængt pølsebord, og folk fik atter gang i
fadølshanerne. Bølle Bock og MoTiBe var gode ledsagere til pølsebordet.
- Efter
pausen, var det tid til præsentere DANTAZ. I anledning af det
kongelige bryllup havde Jum Murray fundet vej til Ans Bryghus
for at blande noget helt specielt. I samarbejde med
whiskyimportfirmaet MACY havde Jim fundet på at blande
Tasmansk whisky med snaps fra Bornholm. Andy Hørby Pedersen
havde været med til denne oplevelse idet han som nøglebærer
for Ans Bryghus overværede processen, og hjælp til der hvor
nødvendigt. Idet Andy var forhindret, overtog ceremonimester
Kristian Lorentzen foredraget som Andy grundigt havde
forberedt. Det blev til en munter og interessant beretning om
hvordan Jim Murray går op i sit blandingsarbejde. De fremmødte
medlemmer smagte på varen og
selv om blandingskoncept er spændende og fornyende, ja
så var der ikke den hel store begejstring at spore.
- Det
næste indslag var et whiskyforedrag ved Jens Sørensen, hvor
to fremragende whiskyer blev præsenteret og smagt. I sær
Blackadder raw cask på 57,5% vagt enorm begejstring.
- Årsmøde
2005 sluttede sit officielle program ca. kl.22.30. Herefter
var der råhygge ved bordene indtil kl. ca 24.00
- Også
dette årsmøde, én af TAWØL’s højdepunker, blev igen en
succes. VI SES TIL ÅRSMØDET I 2006, DEN TREDJE FREDAG I
JANUAR.
- -------------oooooo------------
-
- Tur
til Fur Bryghus – et fantastisk
besøg hos et fantastisk bryggeri!
-
En
bus med 42 glade og muntre TAWØL medlemmer kørte mod Fur lørdagmorgen
kl.8.30. Medbragt håndbryg fra Ans Bryghus gjorde at den
lange rejse var til at holde ud. Efter ankomst på færgen
blev vi budt velkommen af bryggeridirektør Jørn Bech
Christensen. Jørn Bech førte os langs kysten af Fur til Fur
Bryghus.
-
-
Ved
ankomst til Fur Bryghus var der lidt lokalhistorie omkring
Bryghusets gamle bygning som oprindelig var blevet bygget som
molerfabrik. Øllet blev tappet og TAWØL'erne følte sig
tilpasse. Jørn Bech viste os rundt i det lille bryggeri med
en kapacitet på 400.000 liter øl om året. Maltloftet,
bryggeudstyr, tappe- og flaskemaskine etc. etc., alt er nyt på
Fur Bryghus. Det er en fornøjelse at se sådan et flot nyt
Bryghus. Investeringen i renovering af bygningen samt
brygudstyr, tanke, maskiner, filter etc. har beløbet sig op i
ca. 16 mill. kroner. Der er 8 ansatte og William Frank fra
Grauballe Bryghus er for tiden konsulent på deltid hos Fur
Bryghus. Bryggeren p.t. er amerikaneren Lance K. Snow. Lance
har en sydtysk bryggeruddannelse, så det er ikke hr
hvem-som-helst der brygger øl på Fur.
-
-
Øllene
som brygges er Hvede, Bock, Ale, Stout og lager. Gode handværksbryg,
brygget af malt fra Bamberg, engelske humletyper og lokal øvand.
- Restaurant Bryghus bød på en let
frokost og kl. 13.30 kørte bussen mod færgen igen. Turen
hjemad blev afbrudt af to pauser, den første ca. midtvejs ved
en pølsevogn, den anden hos den lokale "købmand" i
Havredal.
-
- Igen kunne en flok TAWØL
medlemmerne vende tilfredse hjemme efter et godt og vellykket
arrangement.
- -------------oooooo------------
- Ans
Bryghus – Rent og Pænt
- Efter
renovering brygges der under endnu bedre forhold!
- Marts 2005 - Efter godt og vel et
år, ca. 85 bryg og mere end 10.000 liter håndbrygget øl, trængte
bryggeriet til en opfriskning. Det fugtige miljø havde
angrebet både gulv og vægge. Flittige medlemmer af TAWØL's
håndbryggerkreds har lagt mange timer i renoveringen af
bryghuset. Arbejdet har taget knap 4 uger og lørdag den 2.
april kunne en flok entusiastiske håndbrygger igen tage
bryggeriet i brug. Renoveringsarbejdet har resulteret i et nyt
klinkebelagt gulv og fliser på væggene. Der er malet og
ryddet op. Det bliver meget nemmere at holde lokalet rent og
derfor begrænses risikoen for bakterievækst i lokalet
betydeligt. Vildgær, mælkesyrrebakterier, svampespor skulle
gerne høre fortiden til.
- Et rent og pænt bryghus giver
os godt øl. Vi glæder os!
-
- -------------oooooo------------
-
- Kåring
af årets malt whisky 2005
- TAWØL
medlemmer valgte rigtigt – endnu en gang!
-
-
Fredag
den 1. april blev som forventet en rigtig spændende aften.
- Efter Oldermandens velkomst overtog
APmalt senen og serverede 6 super gode og spændende whisky.
- Der var absolut stor forskel på de
6 kandidater til årets Malt, og da hver whisky havde sin egen
force i både duft, smag og finish, var alle deltagerne kommet
på en yderst vanskelig opgave ved denne kåring.
- Hele arrangementet foregik som
blindsmagning, og først efter stemmeafgivningen blev det afsløret
hvilke whisky deltagerne havde smagt, hvilket var i følgende
rækkefølge:
-
- 1.
Highland Park
- 2. Ardbeg
- 3. Clynelish
- 4. Dun Bhegan
- 5.
Arran
- 6.
Bowmore
-
- Resultatet blev meget tæt mellem
nr. 1 og nr. 2, og hvor kun 3 stemmer skilte disse fremragende
whisky fra hinanden.
-
- Vinderen og dermed Årets Tawøl
Malt Whisky 2005 blev:
- Arran
46 % ”First distillation” fra øen Arran
-
- Som navnet antyder, er denne whisky
intet mindre, - end
Arran destilleriets første og dermed også ældste whisky.
- Arran hører jo til de
sidste nye destillerier i Skotland.
- Harold Currie, der byggede
destilleriet op bunden med stor succes, har siden hen trukket
sig tilbage fra posten som bestyrelsesformand, og overladt det
til Andrew Kettles, som kommer fra en lignende post som direktør
for sammenslutningen ”Highland distillers”
- Og vi var alle imponerede over
denne, deres første whisky-produktion:
- En formidabel ufiltreret cask på
46 % der er hele destilleriets stolthed.
- Jim Murray, der også er imponeret
af denne whisky beskriver det således: En whisky der har en rå
og barsk indgang til en stor fortælling på tungen.
-
- Alle eksperterne har kun rosende
ord om Arran´s whisky, og det kan vi jo efter denne kåring
kun bifalde, og så glæde os til at hive den frem af skabet
ved passende lejligheder.
- Det er en ufiltreret let olieret
whisky med mange krydderier, der spænder meget vidt, med en
dejlig lang og smagsfuld finish.
-
- Nr. 2 ved whiskykåringen må vi
absolut heller ikke glemme, og der var flere deltagere som
gerne havde set denne whisky blive kåret som årets malt, og
det var tæt ved.
- Derfor kårede vi aftenens nr. 2
til at være medlemmernes ”Second Choice”
-
- Og her har I den:
- Clynelish
14 år på 46 % - fra det østlige højland
-
- En helt speciel whisky, som er
lagret på sydafrikanske sherryfade.
- Endvidere er det en Chieftain´s
aftapning, og som nogle af Jer måske ved, så er Chieftain
ikke kendt for kvantitet, men der i mod for kvalitet.
- Whiskyen er destilleret Maj 1989 og
tappet i januar 2004. =
14 år og 8 mdr.
- Der blev tappet 834 flasker og fad
nr. står på flaskerne.
- Af produktionen i maj 1989 tappede
man faktisk i november 2001, 862 flasker som 12 årige, hvor
man blev meget positivt overrasket over en meget kompleks
whisky med frugtagtig sødme og stor krydret baggrund.
- Man lod derfor nogle fade ligge og
tappede igen i januar 2004, med det resultat som vi smagte til
denne kåring.
- Det er en whisky som er helt
ufiltreret og uden farve tilsætning, så dens mørke og dybe
glød kommer udelukkende fra sherryfadene.
-
- Bestil
Årets Malt eller Second Choice til medlemspris!!!
- Tawøl
tilbyder både Årets Malt og Second Choice til en yderst
billig pris, nemlig kun 320, - kr pr. stk.
-
- Og
hvem vil ikke gerne have årets Malt Whisky og medlemmernes
Second Choice stående i skabet, til stor nydelse hver gang
man bare tænker på smagen.
- Disse
fantastiske whisky er normalt vanskeligt at opdrive i en
forretning, og for det andet ligger de i prisklassen 450 –
550 kr., så skal man have kvalitet til billig pris, - ja så
er det nu venner.
-
- Bestillingen
afgives til selveste Oldermand Torben Nielsen på 23 68 84 91
eller torben@tawoel.dk
-
- Efter, som en af medlemmerne
udtrykte det ”En grumme go´ whiskysmagning”, havde
arrangementet endnu lidt at byde på.
- Vi fik nemlig besøg af den berømte
Viceoldermand Peter Baggerman, som introducerede os alle for
en TSVinovation nyhed, i form af noget fantastisk godt øl;
Tripel Karmeliet og Kwak.
- Det var en Peter på hjemmebane som
fortalte lidt ombryggeriet og det gode øl, mens vi alle nød
et glas eller 2.
-
- Alt i alt en fantastisk god aften
– ”endnu engang”
- -------------oooooo------------
-
- Djævelsk
ølsmagning - Fredag
den 29. april 2005
-
-
Fredag
den 29 april arrangerer TAWØL ølsmagning med canadiske øl.
Det er første gang, og givetvis også sidste gang, at TAWØL
arrangerer en smagning med øl, der kommer udelukkende fra et
og det samme bryggeri.
- Morten Kirstoffersen og Bo Højer fra Danish Beerhouse kommer til Ans for
at præsentere produkterne fra det canadiske bryggeri UNIBROUE.
Øllene fra UNIBROUE udmærker sig ved deres høje kvalitet
idet der står en belgisk brygmester bageved.
- Vær
med til dette fantastiske øl-arrangement!
-
- Prisen
for medlemmer: kr.150,- pr. person og kr.250,- for ikke
medlemmer.
- Tilmelding
foretages via www.tawoel.dk
eller på tlf.: 86870922 eller 20201335.
-
- Fra www.danish-beerhouse.dk:
- UNIBROUE's øl er specielle, da
brygningen sker ved en urgammel proces hvor gærin-gen foregår
i flasken. Øllene er kun delvist filtreret modsat de fleste
andre øl, der gennemgår en total filtrering. Den delvise
filtrering medfører at UNIBROUES øl beholder alle dets
proteiner og en del af gæren, samt at produktet bliver en
eksklusiv øl med et friskt bundfald. Denne aflejring på
bunden af flasken er et resultat af gæringsprocessen og
karboneringen.
Denne proces er den samme som ved brygning af champagne, her
fjerner man dog gæren, mens man ved UNIBROUE's øl lader det
bundfælde. Denne metode giver en speciel smag til øllet og
tilvejebringer de naturlige b-vitaminer. UNIBROUE's
brygningsmetoder er inspireret af de stolte europæiske
bryggeritraditioner, hvilket gør den enestående i Canada.
UNIBROUE's øl indeholder ingen kemiske tilsætningsstoffer
eller konserveringsmidler hvorfor øllet er økologisk og
under en meget streng kvalitetskontrol. Grunden til at
UNIBROUE's øl har en højere alkohol procent, og derfor kan
opretholde den fremragende smag uden den bitre eftersmag
konventionelle øl har, er den naturlige brygningsmetode.
Ydermere har de en længere holdbarhed og tilpasser sig nemt
til stuetemperatur modsat konventionelle øl. UNIBROUE's øl
er karakteristiske ved en rig, raffineret smag med et
kraftigere skum.
UNIBROUE's øl udmærker sig ved næsten ubegrænset
holdbarhed (smagen udvikler sig til portvin efter 10 år).
- -------------oooooo------------
- TAWØL
på Tinge – Lørdag
den 4. juni
- Ekstraordinær
heldagsudflugt til Christiansborg, Snapstinget, Nørrebros
Bryghus, Nyhavn og Den Tatoverede Enke.
- Bestyrelsen
har besluttet, at der indføjes en ekstraordinær
heldagsudflugt i TAWØL’s kalender for 2005. Det bliver en bustur
til København lørdag den 4. juni 2005, hvor deltagerne
vil få en række interessante oplevelser. Den første er et
besøg på Christiansborg, hvor laugets mand på Tinge
(ceremonimester Kristian Pihl Lorentzen) vil give en
forholdsvis ”upolitisk” rundvisning i Folketinget. Hårdnakkede
rygter vil vide, at ceremonimesteren i virkeligheden stræber
efter posten som Danmarks første ”ølminister”, men det
kan han selv fortælle mere om … Efter en god times
rundvisning er der arrangeret frokost (buffet) i Snapstinget,
hvor man kan nyde bl.a. Thy Økologisk til maden. Efter
besøget på den store borg går turen til Nørrebros Bryghus,
hvor vi får en rundvisning i det landskendte mikrobryggeri
efterfulgt af smagning på deres velsmagende øl. Midt på
eftermiddagen går turen videre til Nyhavn, hvor deltagerne
skal nyde livet et par timer i den forhåbentligt dejlige
eftermiddagssol. Her bliver der bl.a. mulighed for at tage en
kanalrundfart, medens andre måske foretrækker at nyde et par
gode øl på en af de mange dejlige friluftsbarer i Nyhavn.
Efter Nyhavn går turen sidst på eftermiddagen videre til det
legendariske værtshus ”Den Tatoverede Enke”, der udmærker
sig ved at have et usædvanligt stort udvalg af kvalitetsøl
og kvalitetswhisky. Først på aftenen sætter Ans-bussen
kursen mod Midtjylland, idet der forplejes på hjemturen, der
givetvis vil blive præget af en stor portion munterhed og
hygge. Hele turen ledes af ceremonimesteren. Afgang fra Ans om
morgenen kl. 0700. Forventet hjemkomst til Ans kl. 2300. Deltagerprisen
inkl. bus, brotakst, frokost og bryggeribesøg udregnes senere
– vi tilstræber at holde den så lav som muligt. Hold
øje med TAWØL hjemmesiden, hvor der åbnes for booking i
slutningen af april måned. Vi planlægger med maksimalt 45
pladser på turen – og de bliver forventeligt revet væk.
Sæt derfor allerede nu et stort X i kalenderen.
-
- -------------oooooo------------
-
- Øvrige
arrangementer i 2005.
- Ud over de to ovennævnte
arrangementer i henholdsvis april (Djævelsk Ølsmagning) og
juni (TAWØL på Tinge), skal følgende arrangementer også nævnes:
- Lørdag den 6. august – Laugets
sommerfest.
- Fredag den 9. september- Øl-Gourmetaften
på Kongensbro Kro
- Oktober - Ølfestival i Kolding
- Fredag den 21. oktober – Kåring
af TAWØL brygmestre
- Fredag den 4. november – Whiskysmagning
- Fredag den 9. december – Juleølsmagning
-
-
Er du ikke på internet – er du ikke til komputer – har du det bedst med
telefon ….
- …..og
er interesseret i et af ovennævnte arrangementer? Så kan du
altid ringe til et bestyrelsesmedlem nogle uger i forvejen.
Her kan du få mere information om arrangementet. Tilmelding
kan også ske via telefon – husk at opgive navn, telefon og
medlemsnummer.
-
- Telefonnumre
på bestyrelsen:
- Oldermand
/ Formand for whiskyudvalget: Torben Nielsen - tlf.:
86870624 eller mobil: 23688491
- Vice
Oldermand / Formand for øludvalget: Peter Baggerman - tlf.: 86870922 eller
mobil: 20201335
- 2.
Viceoldermand: Niels Phil Lorentzen - mobil: 20974073
- Finansforvalter:
Klavs Hornum - tlf.: 86681165 eller mobil: 21255263
- Ceremonimester
/ skriverkarl: Kristian Pihl Lorentzen - tlf.:
86870484 eller mobil: 22932999
-
- Har du oplyst en forkert emailadresse….
- ….eller
har vi fejlregistreret din eamailadresse, så er det derfor at
du aldrig får mail fra TAWØL med nyhedsbrevet, info om
arrangementer m.m. Vi ved at nogle emailadresser i vores
database ikke er korrekte. Så, hvis det er dig som får dette
nyhedsbrev med almindelig post, selvom du har oplyst din
emailadresse, venligst ret henvendelse til info@tawoel.dk,
så kan vi rette fejlen.
-
- Har du en emailadresse, men ikke oplyst den til TAWØL…..
- …
så vil vi hermed opfordre dig til at oplyse din emailadresse
til info@tawoel.dk, idet
du herefter får flere og hurtigere informationer om
arrangementer, rabatordninger m.m.
- -------------oooooo------------
-
-